På DTU kan du få en forskeruddannelse på niveau med verdens allerbedste inden for blandt andet miljø, matematik, fysik, informatik, kemi, bioteknik, kemiteknik, elektronik, kommunikation, rumforskning, konstruktion, produktion, byggeri, transport og life science.
Som ph.d.-studerende indgår du i en forskergruppe, og du skal gennemføre et selvstændigt videnskabeligt projekt, der munder ud i en skriftlig afhandling samt et offentligt forsvar af dit ph.d.-projekt.
Find dit forskningsprojekt
DTU's institutter udbyder ofte forhåndsdefinerede projekter, der kan ses under ledige stillinger. Der er også mulighed for at være med til at designe et ph.d.-projekt i samarbejde med en vejleder, hvis du brænder for et område. Alle DTU’s institutter har hver deres egen hjemmeside for ph.d.-studerende.
Hvornår kan du starte?
Du kan blive optaget som ph.d.-studerende på DTU på alle tidspunkter af året.
Gennem vejledning lærer du at forske
Ph.d.-studiet er en læreproces, hvor du som ph.d.-studerende gennem vejledning lærer at forske. Vejleder og ph.d.-studerende arbejder sammen i et team for derigennem at opnå den bedste forskning på området.
Ph.d.-studiet består af:
-
et selvstændigt videnskabeligt projekt
-
et uddannelsesforløb svarende til 30 ECTS point
-
et undervisnings- og formidlingsforløb svarende til ca. 3 mdr.
-
et eksternt studieophold
-
en afhandling
-
et offentligt forsvar